Hvorfor terrieren er en af de mest populære hunderacer

Der er en række grunde til, at terrieren er en af de mest populære hunderacer. En af grundene er, at de er meget intelligente og lette at træne. Terrierer er også kendt for at være meget kærlige og hengivne, hvilket gør dem til gode kæledyr. De er også relativt små i størrelsen, hvilket betyder, at de ikke kræver meget plads. Endelig har terrierer ry for at være hårdføre og modstandsdygtige, hvilket er grunden til, at de ofte bruges som arbejdshunde.

10 fakta om terrierehunde, som alle bør kende

1. Terrierer er en af de mest populære hunderacer i verden.

 

2. Terrierehunde er kendt for at være intelligente og lette at træne.

 

3. Terrierer er også kendt for at være kærlige og hengivne, hvilket gør dem til gode kæledyr.

 

4. Terrierer er relativt små i størrelse, hvilket betyder, at de ikke kræver meget plads.

 

5. Terrierer har ry for at være hårdføre og modstandsdygtige, hvilket er grunden til, at de ofte anvendes som arbejdshunde.

 

6. Terrierehunde findes i en række forskellige farver, herunder sort, hvid, brun og rød.

 

7. Terrierer vejer typisk mellem 20 og 30 pund.

 

8. Den forventede levetid for en Terrier er mellem 12 og 20 år.

 

9. Terrieren stammer oprindeligt fra de britiske øer og blev oprindeligt opdrættet til jagtformål.

 

10. Der findes over 30 forskellige terrierracer. En Cairn Terrier har et ivrigt jagtinstinkt.

Sådan træner du en terrier til ikke at gø

 

1. Start med grundlæggende lydighedstræning. Det vil hjælpe din terrier med at lære at lytte til dig og følge kommandoer.

 

2. Hvis din terrier gøer for at få opmærksomhed, skal du give positiv forstærkning, når han eller hun er stille. Dette kan omfatte godbidder, kælen eller verbal ros.

 

3. Hvis din terrier gøer af spænding eller frygt, skal du begynde med at lære ham eller hende at “tale” eller “tie stille” på signal. Når din terrier reagerer konsekvent, kan du sætte den i situationer (udenfor, under en biltur osv.), hvor det er sandsynligt, at den vil gø, og sørg for kun at give signalet til at “tale” eller “stille”, når den faktisk gøer.