Øvrigt

Alt du skal vide inden du køber et gyngestativ

Det er ikke kun gyngen, som man bør tænke over, når man skal vælge det helt rigtige gyngestativ til ens have. Selve stativet kan nemlig også komme i rigtig mange forskellige varianter. Normalt er stativet en ganske simpel konstruktion, bestående af nogle mere eller mindre tykke pæle, der er sat sammen. Men når gyngestativet indgår som en del af en større konstruktion, kan man udvide konceptet en del.

For eksempel er det muligt at få kombinationer, hvor rutsjebane og gyngestativ kommer i ét. Eller konstruktioner, hvor man får både gynger, klatrevæg og klatrereb. Mulighederne er mange, og her er det primært pladsen i haven, som sætter grænserne.

Sikkerhedsmæssige overvejelser omkring gyngestativet

Et gyngestativ er et af de mest sikre elementer, som man kan implementere derhjemme. Gyngerne kan sjældent komme særlig langt op, og børn vejer ikke så meget. Det vigtigste er derfor, at stativet står sikkert og fast i jorden. Dette kræver, at man graver fødderne godt ned i jorden.

Når man skal sætte gyngestativet op, er det derfor vigtigt enten at følge instruktionerne fra butikken meget grundigt, eller måske få hjælp af professionelle til at installere det. På den måde er man helt sikker på, at der ikke er nogen sikkerhedsmæssig risiko – og man kan roligt nyde de mange timers underholdning, som gyngestativet kan levere.

Andre gode idéer til leg i haven

Hvis gyngestativet ikke er nok til at underholde børn (og forældre), så er der heldigvis også andet sjovt udstyr, som man kan pryde sin have med. Disse varierer i størrelse og omfang, og det er derfor op til den enkelte husejer at beslutte, hvad der er bedst til de specifikke børn og den specifikke have.

En trampolin er en af de ting, som mange taler godt om. En trampolin til haven vil ofte være en simpel rund konstruktion, som man stiller op på en plan flade. Her kan børnene så hoppe og lave tricks, når vejret er godt. En trampolin fylder dog meget, og det er noget, som afskrækker en del haveejere.

Skal formatet være lidt mindre ambitiøst, så er et fodboldmål i hjørnet af haven altid en sjov idé. På den måde kan børnene spille mod hinanden, børnene kan spille imod voksne og et enkelt barn kan selv øve sig. Sport er altid en gavnlig aktivitet, og man behøver ikke andet end målet, en bold og sine fødder.

Til de helt små børn er sandkassen en ægte klassiker. Sandkassen behøver ikke at være særlig stor, og med en skov og en spand kan de mindste få mange timer til at gå. En sandkasse fungerer rigtig godt i kombination med et gyngestativ.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *