Drømmer du?
Når man begynder at drømme om en anden form for sex, end lige missionær stillingen, dukker mange tanker og spørgsmål op i hovedet.
Nogle finder i nysgerrighed vejen til dette skøre, dejlige, tossede univers som er illusionernes og seksualitetens legeplads, og hvor alt kan lade sig gøre og også bliver gjort.
Universet der appellerer til voksne nysgerrige mennesker, der nyder erotik og som tør bevæge sig ud på grænsernes overdrev. Der, hvor kun fantasien sætter grænser og hvor moralen bliver udfordret igen og igen. Universet hvor leg, sex, krop, sjæl, hjerne og hjerter, måske endda hverdagen smelter sammen, når det er bedst.
Den seksuelle verden, som mange inderst inde drømmer om, men som kun få tør springe ud i. Nogle kalder det også for BDSM eller S/M. Erotisk Dominans hører også til i samme verden, men omhandler den ikke nær så “hårdtslående” del af universet.
- Måske frister tanken – men du bliver ved med at sige til dig selv: ”nu er jeg tosset, jeg tænder jo hverken på at få pisk, eller give pisk”.
- Jamen, så velkommen i klubben. Hvis det er nogen trøst, så vid at du ikke er alene der er mange andre som dig der godt kunne tænke sig erotisk legetøj.
Du kan bare tage et kig på artiklerne omkring erotisk legetøj til voksne på Lovebuddy.dk
Lad os starte med om du er blevet skør, syg eller pervers? Jeg vil berolige dig og sige – Nej, det er du formodentlig ikke. Du er blot ved at udvikle dig – og det er vel, hvad livet handler om.
Personligt har jeg svært ved at forstå, at man skal blive i missionærstillingen hele sit liv, hvis man vil betegnes som værende såkaldt “normal”.
Hvad normalt er der i at gå i stå? For mig vil det svare til at blive ved den trehjulede cykel og ikke stræbe efter at få een på to hjul, en knallert, kørekort og en bil.
Ikke en hvilken som helst bil
Jo, i starten skal den bare have 4 hjul og kunne køre, men lur mig om ikke jeg drømte om at få en lækker bil, med læderindtræk og metallak.
At ønske sig udvikling er altså ganske naturligt for mennesker – og lige så naturlig er den seksuelle drift – så kombiner du ganske roligt de to ting og spring ud i dejlige oplevelser.
Men husk at ting tager tid – også udvikling – leg ikke med ting du ikke er parat til – det kommer når det skal. Og forvent så, at nogle såkaldte “normale” mennesker ikke vil forstå dig. Fordi du har set lyset, er det ikke det samme som andre ønsker at se det samme lys.
Men lad ikke andre menneskers mening afholde dig fra dejlige, varme, erotiske oplevelser.
Held og lykke og rigtig god fornøjelse.