Føler du dig for genert til at date?
Hvis du gerne vil i gang med at date og finde kærligheden, kan det godt være en udfordring, hvis du samtidig er meget genert og introvert. Hvis du er meget genert, kan det nemlig godt virke grænseoverskridende og udfordrende at skulle date, fordi du bliver tvunget til at snakke med helt nye mennesker. Men med nogle få tips kan det måske blive lidt lettere for dig.
Begynd at date på nettet
Hvis du er meget genert, giver det sig selv, at det bliver lettere at date, hvis du gør det over nettet. Det føles ikke nær så grænseoverskridende at tage kontakt til folk og starte samtaler. Derfor er det en virkelig god løsning, hvis du vil i gang med at date. Du kender sikkert nogle, der har prøvet netdating, for det er virkelig populært blandt mange. Der findes rigtig mange forskellige datingsider, så du kan helt godt finde en, der passer til dig. Der bliver ved med at komme nye sider, fordi der er en stigende interesse for netdating.
Se det som en personlig udfordring
Hvis du lige pludselig står overfor at skulle på en date, kan det være, at du bliver rigtig nervøs. Måske får du endda helt ondt i maven af nervøsitet. Du overvejer alle tænkelige scenarier og tænker igennem 100 gange, hvad du skal sige og ikke sige. Når først du begynder at blive så nervøs, er det svært at berolige sig selv. Dog kan det hjælpe en smule, hvis du siger til dig selv, at det er en personlig udfordring. Du skal se det som en udfordring, som du skal igennem. Når først du er igennem det, vil du være stolt og glad for, at du gjorde det. Og når først daten er slut, vil du opdage, at det slet ikke var så slemt som i dine tanker.
Hvil i dig selv
Hvis du er nervøs for en date, fordi du er meget introvert som person, kan du måske komme til at forsøge at være noget, du ikke er. Du må endelig ikke begynde at lade som om, at du er ekstrovert. Du skal hellere forsøge at hvile i dig selv og holde fast ved, at du er introvert. Med det ikke sagt, at du ikke skal forsøge at presse dig selv til at small-talke og åbne op, men du kommer altid længst, hvis du er dig selv. Hvis din date godt kan lide dig, kan han/hun lide alle dine sider, så det skal du ikke være nervøs for.
Drop de romantiske middagsdates
Hvis du er meget genert, har du måske også svært ved at sidde med en date til en middag, hvor I skal sidde og kigge hinanden i øjnene og holde en samtale kørende. Hvis du skal på date, kan du i stedet foreslå, om I ikke skal tage ud og klatre, stå på skøjter eller noget andet aktivt, hvor I får chancen for at grine sammen og være lidt mere afslappede og lidt mindre romantiske.