Kultur

Hvordan foregår en begravelse?

Hvis du aldrig før har været til en begravelse, kan det godt være svært at vide, hvordan det hele foregår. I denne artikel har vi derfor fokus på, hvordan begravelser foregår, så du kan gøre dig selv klar til det.

En begravelse (eller bisættelse) er det sidste farvel til den afdøde. Det er en ceremoni, der går ud på at alle pårørende tager afsked med et familiemedlem eller ven. Den grundlæggende forskel mellem en begravelse eller bisættelse er, at en begravelse afsluttes ved, at kisten bliver sænket i jorden, imens en bisættelse afsluttes ved, at kisten bliver kørt til krematoriet.

Begravelsen foregår traditionelt på følgende måde:

Begravelsen bliver indledt af organisten, som spiller et musikstykke mens gæsterne kan samle tankerne. Man synger så i fællesskab en salme, hvorefter præsten hilser alle i kirken fra alteret. Præsten beder så en bøn og læser en tekst fra biblen – og så bliver der sunget en salme mere. Normalt er de pårørende selv med til at vælge, hvilke salmer, der skal synges ved begravelsen.

Præsten holder så en tale for den afdøde. Det kan enten foregå ved kisten eller fra prædikestolen. Den kan handle om bl.a. afdødes liv og om det kristne håb om opstandelsen.

Efter talen bliver der ofte sunget en salme mere, hvorefter kisten så bliver båret ud til gravstedet med præsten forrest. Kisten bliver traditionelt båret af nære pårørende til den afdøde – og resten af gæsterne følger efter kisten i stilhed.

Når kisten og alle gæsterne er nået til gravstedet, hjælper de pårørende med at sænke kisten i jorden. Præsten beder så en bøn og så sker der jordpåkastelse ad tre omgange med ordene: af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå. Begravelsen afsluttes så med fadervor, præsten lyser velsignelsen og man synger en sidste samle ved graven.

Begravelsen skal planlægges af de nærmeste pårørende – men det kan være meget svært at finde tid og overskud til, når man sidder midt i sorgen. De fleste vælger derfor at få hjælp af en professionel som f.eks. denne bedemand i Grindsted. De kan bidrage med både stort og småt, så du kan være sikker på, at den pårørende får den bedst mulige afsked.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *