Hus og Have

Indret dit hjem med vægdekorationer

Når det kommer til indretning af boligen, så er der næsten lige så mange holdninger som alle farver på farvepaletten. Jeg vil prøve at sætte nogle ord på hvordan og hvornår du skal bruge vægdekorationer i din indretning.

Hvis rummet du skal indrette, er på få kvadratmeter, og skal udnyttes til fulde, så kan det være en fordel at vælge wallstickers som dekoration til væggene i dette tilfælde. Årsagen til dette er at wallstickers ikke fylder ud fra væggen, og kan være med til at skabe anderledes form for liv, især hvis du går efter wallstickers med motiver som for eksempel blomster, træer eller grene.

nicewall

Når det kommer til indretning af studieboliger, et-værelses-lejligheder og andre små boliger, så kan det være svært at få plads til både stue og soveværelse i samme rum. Det kan måske også være svært at få plads til vægdekorationer, hvis vægpladsen er minimal. I tilfælde som dette, vil det være en god ide at indrette med skærmvægge som rumdelere. De findes i et væld af farver og motiver, så de både kan fungere praktisk som afskærmning af sengen, men også som en dekorativ form for vægdekoration.

Du kan også vælge at male væggene i rummet, det er bare lidt mere besværligt at skulle flytte alle møbler hver gang der skal males. Med lærredstryk og plakater er det bare at skifte dem ud med nye, når du bliver træt af at se på dem. Det synes jeg altså er lidt lettere end at skulle male det hele om. En mørk vægfarve kan også være medvirkende til at rummet føles mindre end det i virkeligheden er. Hvis du har flere forskellige plakater i ramme eller lærredstryk, så kan du hurtigt skifte rundt og på den måde ændre på stemningen i rummet.

Hvis du er mere fast på din indretning, så er der også mulighed for at opsætte fototapet hvis rummet ikke er så stort. Det kan give en rigtig flot og dyb effekt i rummet. Det er faktisk kun fantasien der sætter grænser for hvilket motiv du vælger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *