Nye farver spreder smil og glæde
Fra skrot til flot – prioritér malingen!
I alskens boligprogrammer er der et stort fokus på kreative indretningsløsninger og trendy designobjekter. Til gengæld er der andre ting der bliver glemt eller undervurderet. En af disse ting er den kvalitetsorienterede maling af vægge. I programmerne ser man typisk venner og bekendte svinge penslen, og der bliver aldrig stillet spørgsmålstegn ved kvaliteten af dette arbejde. Men det siger sig selv, at risikoen for dårligt malerarbejde er meget høj. Det ser man ikke i de flot producerede programmer, men det ser man i virkelighedens verden, hvor man skal leve med fejlene hver eneste dag.
Det hele starter med væggene
Dit hjem er defineret af din indretning, men før alle dine smukke møbler og nipsgenstande gør sin entré, så er der også en markant betydning som kommer fra vægge og gulve. Gulvene er sin helt egen snak, men for nu kan vi i hvert fald slå fast at ligesom væggene, har de en stor betydning for hjemmets fornemmelse. Væggen er den baggrund, der ikke ændrer sig, selvom du flytter rundt på møblerne, eller ligefrem udskifter møbler, lamper og andet. Væggene er på sin vis altid synlige, men derfor også på en måde usynlige. Vi undervurderer betydningen af dem, og glemmer derfor at tage stilling til dem, og at tage os af dem. Man kan indvende, at der heller ikke er så meget at gøre. En væg vasker man ikke, med mindre man spilder noget på den (en sjælden begivenhed, med mindre man inviterer til fest eller har små børn). Derfor går den hen og bliver glemt, men stille og roligt, så gulner den, og mister sin klare farve. Den bliver mere og mere træt, og trækker uvægerligt hele hjemmets indtryk ned med sig.
Ny maling på rigtig vis
Løsningen ligger heldigvis lige for, og det er ikke at svinge penslen. Det er derimod at ringe til en fagmand, og få malet væggene professionelt. Det er den eneste måde man kan sikre sig et ordentligt resultat, for selv om man vælger at tage sig tiden, meget tid, til at gå i detaljen, så vil manglen på erfaring skinne igennem, når amatøren maler. Det viser sig i detaljer, men også i det overordnede flow i penselstrøgene. Erfaring kan man ikke omgå, det er umuligt at tænke sig til den, og der er ikke nogle gærder man kan hoppe over. Heldigvis er det ikke særlig dyrt at få hjælp fra en fagmand. De løser opgaven langt hurtigere end man selv ville gøre det, og tager ansvar for at vælge den rette maling med mere. Det er altså alt i alt en sikker løsning, hvis man gerne vil undgå at stresse over sin manglende teknik og viden på området, men blot gerne vil have smukke nymalede vægge. Så man kan jo glæde sig over, når projektet er afsluttet og fagmanden er betalt, at man har støttet en stolt håndværkstradition i en svær corona tid. Det er værd at tage med for alle parter, og langt bedre end at bruge sine weekender på et i sidste ende middelmådigt resultat.