Kultur

Sådan bliver du klar til dit første løbeevent

Går du med en spirende drøm om at deltage i dit første løbeevent? Hvis du er ny løber, er det en god idé at starte i det små. Deltag evt. i et løb på 5-10 km for at se, om det er noget for dig samt for at mærke stemningen til et sådant event.

I teksten her bliver du udstyret med forskellige tips og idéer til, hvordan du kan forberede dig allerbedst til dit første løbeevent. På den måde bliver det forhåbentligt en stor succes for dig.

Vælg det kvindeløb, der passer perfekt til dig

Der findes rigtig mange kvindeløb. Når du skal vælge, hvilket kvindeløb, som du skal deltage i som dit første, så er det en god idé at undersøge, hvilke forskellige events, der finder sted.

Det første, som er væsentligt at gøre sig tanker om, er, hvornår løbet skal finde sted. Skal det være forår, sommer, efterår eller vinter? I samme forbindelse er det vigtigt, at du realistisk forholder dig til, hvornår du kan blive klar til løbet. Hvis du er førstegangsløber, skal du nok bruge mere end blot en måned på at træne dig op til et kvindeløb på 10 km. Så vær realistisk i din vurdering. På den måde får du de bedste indledende forberedelser samt den største succes til løbeeventet.

Af populære kvindeløb findes bl.a. Alt for damernes løb, der afholdes i juni samt Femina-løbet, der bliver afholdt i maj-juni. Begge events finder sted i forskellige byer nær dig. Men der findes naturligvis også andre løb, hvorfor der er god mulighed for at finde ét i dit nærområde.

Benyt et træningsprogram

Når du skal forberede dig op til et løb og kender datoen for løbet, så kan du let gå i gang med træningen. Her handler det om, at du lytter til din krop, så du ikke overpræsterer i begyndelsen. Dette kan nemlig få den uheldige konsekvens, at du straks bliver ramt af overbelastningsskader eller andre skader, fordi kroppen ikke er ordentligt forberedt.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal træne op, så er det en rigtig god idé at udstyre dig selv med et godt træningsprogram. Sådanne er der rig mulighed for at finde på nettet. Her findes ethvert program til både 5 og 10 km løb. Programmerne er typisk lavet ud fra dit nuværende løbeniveau samt hvor hurtigt, du gerne vil gennemføre dit fremtidige løbeevent.

Igen handler det om at være realistisk i sin måde at træne op på. Så en god idé er at finde et løbeprogram på omkring 8-12 uger. På den måde har du altså mellem to og tre måneder til at blive helt klar til dit første løbeevent.

Spis det rigtige

Din kost har helt afgørende betydning for dit løb og din udvikling i samme forbindelse. Det handler derfor om at spise balanceret og sund kost, der giver din krop de allerbedste forudsætninger for at præstere.

Det er imidlertid ikke muligt at sætte et facit på, hvad du skal spise og hvornår. Det handler i høj grad også om, at du spiser noget, som fungerer for din krop. Men som hovedregel skal du stræbe efter at indtage såvel grøntsager, som kulhydrater og protein. Sørg også for at spise en masse frugt for at indtage nogle forskellige vitaminer.

Med den rette kost forbedrer du dine løbeevner. Kroppen får mere energi til at præstere, når den er ”loadet” på den rigtige måde.

Op til et løb gælder det foruden om af cardio-loade. Det betyder, at du i de sidste par dage op til løbet, skal spise en helt masse kulhydrater.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *