Smykkeguide: Sådan vælger du den rette pynt
Smykker supplerer hver dag et væld af outfits verden over. Mange af os er vilde med smykker. Men nogle gange kæmper vi også med at finde ud af, hvilke smykker vi skal købe, og hvilke der passer bedst til dét antræk, vi på en given dag har valgt at tage på.
Har du brug for lidt hjælp til at vælge det rette pynt? Nedenfor udlægger vi fem overvejelser, som du med fordel kan gøre dig, før du både køber og iklæder dig smykker.
Dit budget
Smykker findes i mange prisklasser. Mens du en gang imellem sikkert godt kan tillade dig at købe en ring eller en halskæde, som koster lidt ekstra, er det i de fleste tilfælde en god idé, at du tager dit budget med i overvejelserne. Find på forhånd ud af, hvor mange penge du kan bruge på din nye pynt. Og glæd dig ved at du sagtens for eksempel kan finde smukke By Birdie smykker, uden at det vælter budgettet.
Dine farver
Selvom du ikke nødvendigvis tænker over det, har din huds undertoner en stor betydning for, hvilke farver, der klæder dig. Og dét gælder både i forbindelse med tøjvalg og i forbindelse med de smykker, du af og til tager på.
Hvis du har kolde undertoner, betyder det, at din huds toner ofte er røde, rosa er blå. Og i så fald, vil sølvsmykker ofte klæde dig bedst. Er din hudtone derimod gylden, er guldsmykker typisk det rigtige valg. Nogle mennesker er velsignede med neutrale toner, og disse mennesker kan klæde sig i stort set hvad som helst.
Din dag
Hvis du har en dårlig dag, føles det måske ikke naturligt at udvælge den mest dronning-lignende del af dit smykkesortiment. Men lige netop på de dårlige dage, gør du faktisk klogt i at gøre lidt ekstra ud af din fremtoning. Du bliver nemlig gladere, end du tror, af at se på og iføre dig noget, som er smukt.
Dit outfit
Resten af dit outfit har selvsagt også en stor betydning for, hvilke smykker der vil se bedst ud på dig. Hvis dit outfit er meget spraglet, giver det ofte bedst mening, at du holder smykkerne afdæmpede eller i hvert fald sørger for, at fingerringe, halskæder og armbånd nogenlunde passer sammen. Klæder du dig derimod for eksempel kun i sort eller grå, kan du snildt bruge smykker til at give looket et løft.
Det gamle look eller ej
Som voksne mennesker har mange af os for længst taget stilling til, hvilke looks vi er glade for, og hvad vi gerne vil signalere til omverdenen, når vi træder ud af døren. Men du bør huske på, at det aldrig er for sent at lære noget nyt. Og af og til kan det både være sjovt og sundt at prøve nye ting af. Har du aldrig haft en rød kjole? Køb ind og se, hvordan den føles på dig. Går du altid i rene sølvsmykker? Så prøv at lægge mærke til, hvor stor en forskel det kan gøre, at du bare engang i mellem vælger guld og farverige sten i stedet for.